Jobcentre

Som din partner i beskæftigelsesindsatsen tilbyder vi specialiserede forløb, der skaber dokumenterede resultater. Vi ved, at vejen til beskæftigelse er individuel, og vores erfarne konsulenter arbejder metodisk og målrettet med hver enkelt borger.

SYGEDAGPENGEFORLØB MED B.I.P METODEN

Vi hjælper sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet gennem en dokumenteret og helhedsorienteret tilgang. Vores erfarne konsulenter kombinerer sundhedsfaglig indsigt med arbejdsmarkedsperspektiv for at skabe holdbare resultater.

Med B.I.P metoden kortlægger vi systematisk borgerens ressourcer og barrierer. Vi udvikler sammen en realistisk plan for tilbagevenden til arbejde, med fokus på progression i små sikre skridt. Gennem tæt opfølgning og koordinering med relevante aktører sikrer vi, at borgeren får den rette støtte på det rette tidspunkt.

Vores indsats omfatter:

Individuelle samtaler med blik på alle aspekter

Mestringsforløb og coaching

Introduktion til virksomheder og/eller fastholdelse

Løbende dokumentation og effektmåling

MENTORING I FORHOLD TIL BESKÆFTIGELSE

Vores mentorordning bygger bro mellem borger og arbejdsmarked gennem professionel og målrettet støtte. Vi møder borgeren, hvor de er, og arbejder systematisk med at udvikle arbejdsmarkedsperspektivet.

Mentoren fungerer som sparringspartner og støtte i hele forløbet. Vi har særligt fokus på at styrke borgerens tro på egne evner og handlemuligheder. Gennem praktisk hjælp til jobsøgning og forberedelse til arbejdsmarkedet sikrer vi progression mod selvforsørgelse.

Vi tilbyder:

Individuel mentoring med fast kontaktperson

Hjælp til CV, ansøgninger og jobsøgningsstrategi

Forberedelse til jobsamtaler og praktikforløb

Støtte i opstartsfasen på ny arbejdsplads

KONTANTHJÆLPSMODTAGERE IND I SELVFORSØRGELSE

Vi hjælper kontanthjælpsmodtagere med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet gennem en målrettet og håndholdt indsats. Med udgangspunkt i den enkeltes situation og kompetencer arbejder vi systematisk mod ordinær beskæftigelse.

Vores tilgang kombinerer personlig udvikling med konkret jobsøgning og virksomhedskontakt. Vi har et omfattende netværk af samarbejdsvirksomheder og stor erfaring med at matche borgere med de rette jobåbninger.

Vores indsats omfatter:

Afklaring af jobmål og kompetencer

Aktiv jobsøgning og virksomhedskontakt

Forberedelse til og støtte under praktikforløb

Opfølgning og fastholdelse i job

LEDIGE HURTIGT I JOB

Vi har meget stor erfaring med at hjælpe ledige i arbejde på kort tid. Vores tilbud er specialdesignede, karriereorienterede indsatser, som støtter borgerne i at opnå beskæftigelse, uanset deres aktuelle afstand til arbejdsmarkedet.

Respekten for det enkelte menneske udgør kernen i vores værdisæt. Vi tror på menneskers potentiale og evne til udvikling gennem handling. Vores overbevisning er, at borgerne rummer flere og anderledes kompetencer, end de umiddelbart selv tror.

Den personlige håndholdte indsats sker i tæt samarbejde med den borgeren, hvor vedkommende sikres reel medindflydelse, aktiv lytning og ejerskab over de fastsatte mål.

CV og jobsøgning skrivning (interne grafiker)

Personlig rekrutteringsagent

Opsætning af jobsamtaler

Coaching i interview strategi